20-06-2015

Træning frem mod landsstævne

Fredag d. 3/7 hvis alt går som det skal køre vi til Fyn for at starte Soya`s første landsstævne i kørsel! Efter at blive sat på som reserve på kvadrillen valgte jeg helt at stoppe da det kræver utrolig meget. Vi brugte mange timer hver torsdag og dressurtræning i sadlen herhjemme, når så kusken også skal køre og træne hende, måtte vi prioterer hendes tid. Nu træner vi mod stævnet på Fyn og det kræver meget energi da hun skal kunne gå en rute på 15 km incl forhindringer! Derfor er hun sat på stald igen og bliver trænet 2 gange om dagen, fodret korrekt og kun 3/4 timers foldtid! Det er hårdt at være stævnehest, men hun virker meget tilpas med det. Hendes store arbejdsiver og glæde for at gøre os tilpas er med til at gøre det til en glæde at arbejde med hende, trods det hårde slid.