06-07-2014

Landsskue Herning

Hjemvendt fra en fantastisk god oplevelse og en masse gode erfaringer rigere. Soya var super god at have med trods mange indtryk forblev hun den skønne hoppe som vi kender så godt. Torsdag begyndte med fremstilling for dommere og eftermiddagen blev der uddelt karakteristik og rosetter. Soya opnåede 23 p og en flot beskrivelse. Så vi kan kun være rigtig godt tilfredse.

Fredag kørte vi opvisning sammen med Midtjysk Køreforening, MJK, som gik over al forventning. Soya tog det så flot trods mange mennesker, dyr og larmene maskiner!

Lørdag var der opstilling og præsentation for publikum. Derefter kørsel igen sammen med MJK og deltagelse i konkurrence om skuets bedste brugshest i kørsel.

Desværre måtte vi trække os fra brugshest konkurrencen da Soya var uheldig og få tungen over bidet da vi kørte maraton med MJK. Halvvejs igennem banen 2. gang var hun  slet ikke til at få til at lystre og hun ville da slet ikke stå stille efter turen. Jeg måtte som groom hoppe af og prøve at berolige hende, det lykkes ikke helt og flere kuske kom til for at hjælpe. Vi forsøgte at få tungen på plads og det lykkes, men hun var meget urolig stadig. Da alle havde kørt banen og skulle køre ud på volte til bedømmelse, blev vi fulgt stille og rolig ud af et venlig MJK-medlem, Jens Møller.

Efter at have tænkt og snakket hvad der mon gik galt er vi kommet frem til, at vi selv har placeret bidet forkert. Hun gik en super opvarmning og det var først da vi skulle køre forhindringerne hvor der bliver arbejdet mere med bidet at hun reagere og blev uden for pædagogisk rækkevide. Efter et grundigt bad og efter tjek af mund, fik hun en god gang foder, hø og vand. Hurtigt var hun helt sig selv igen og vi åndede lettede ud. Heldigvis er Soya ikke blevet skadet eller bange af denne oplevelse!

Igen blev vi helt rørte over hvor hjælpsomme, rare og hurtige de er til at hjælpe inden for køresporten!! Dette kunne flere afdelinger af hestesporten godt lære noget af!!

Positivitet, omsorg og glæde over andres gode præsentationer er virklig noget der gør at vi bliver mere og mere bidt af denne del af hestesporten.

Vi fik også hygget max med masser af glade og dejlige mennesker inden for hesteavl af mange forskellige racer. Der burde være en dag kun til snak og grin efter sådanne nogle travle dage er det utroligt tomt og stille at komme hjem igen. En god nattesøvn og et varm bad så er man næsten klar igen?? Så måske vi er til at overtale igen næste år.

En kæmpe tak til alle de hårdtarbejdene der knokler for at få det hele til at klappe for os udstiller.