01-08-2012

Træning ved Henrik

Picasso er i dag blevet redet igen af Henrik. Det var en ren fornøjelse at se ham med rytter igen i dag. Uden for meget brok og en frisk og glad hest der kunne rides ca en halv time før energien var på retur. Vores hjemmearbejde bar også frugt ved at være mere medgørlig og have en god energi. Det kniber med  balancen i gallopen og ved temposkift. Men der var masser af ros og vi glæder os til at han skal rides igen søndag. Vi snakkede om at få en sadelmager til at tilpassen en sadel når han er blevet lidt mere stabil. Fremdriften skal vi også arbejde mere med. Picasso vil gerne stille sig og blive stædig, evt kun bakke, når han bliver utryg. Tillid er stadig en vigtig ting som åbenbart er meget svært for ham at have til os mennesker. Det er som om han husker lige så godt som en elefant. 1 dårlig oplevelse tager 10 gode til at rette det op!! Nu må vi bare tænke fremad og håbe på det lykkes at få en super hest ud af ham.