30-07-2017

Kursus på Blue Berry Hill

Believe Me og jeg fik en kæmpe chance at deltage i kursus ved Susan Kjærgård Blue Berry Hill. Jeg satsede stort og meldte os til for at få det tiltrængte spark op i sadlen igen. Jeg kunne ikke have fået en bedre ide og jeg elskede hvert minut. Det var så dejligt at arbejde med professionelle underviser og fantastiske rytter fra hele landet med hvert sit problem i deres ridning. Alle støttede alle med klap ros og masser af latter. På Susans flag står der "Blue Berry Hill hvor rideglæden bor" Det kunne ikke være mere sandt! At føle denne opbakning, samhørighed og kæmpe glæde for andres succes betyder bare så meget når man som jeg har svært ved at tro på det kan lade sig gøre.

Jeg er nu mega stolt af mig selv og min lille baby, vi kom langt over mål, som jeg havde sat inden vi kørte hjemmefra. Bare det at køre med hende derud og hjem alene. Selv klare hendes pasning og opsadling var kæmpe stort for mig, så det at jeg allerede på 2. dagen var i sadlen kunne det ikke undgå at få tårene til at flyde. Heldigis var det ikke noget unaturligt der på stedet. Vi lærte ikke kun at ride på ny måde men også at tænke og handle anderledels på hestens adfærd. En helt ny begyndelse. Det bliver så dejligt at fortsætte dette arbejde her hjemme. Det er dog blevet til 2 stille dage på ny græsfold med veninderne til banen er lidt mere brugbar igen, efter en ordentlig omgang regn.

Inden vi drog afsted til BBH havde vi efter aftale besøg af Christina Hestemund da Believe Me var begyndt at få nogle hovedryst, som jeg tolkede irritation over bidet eller smådyr. Christina fjernede så meget støj som muligt ved at lægge bidløst på hende, ride hende uden sæde og ben men kun med tøjlehjælp. Det virkede som det kunne hjælpe hende. Hun tog 4 blodprøver også som jeg venter svar på endnu. Vi blev også rådet til at ride med mulenet, som jeg så lånte af Susan og red med. Jeg har invistereret i et til hende. :-) Det virkede som om det var en hjælp. Den sidste dag ved Susan red jeg med bid igen for at tjekke og hun gik super fin på det uden hovedryst. Så nu venter jeg bare på blodprøvesvar om der evt er lidt allergi.