16-03-2017

Undervisning

Tirsdag aften kørte vi til Mikkel for at få undervisning. Believe Me startede allerede hjemmefra med at protesterer lidt ved ikke at ville læsses. Heldigvis efter at have fået Montey-grime på hjalp det og vi kom af sted nogenlunde til tiden. På vejen samlede vi Vinnie op så hun kunne se hvad Hans laver med hende når hun ikke er under sadlen. Believe Me blev spændt for med en smule uro. Alt så ud til at være ok, dog virkede hesten noget spændt over ny hjælpekusk og område, men det gik. Vi fik øvet fotolære samme tid og tog lidt billeder i skumringen. Believe Me begyndte at spænde op igen og hun blev måske forvirret, sparkede ud og fik skaglen under sig. Hans kom af og tog fat men hun trådte uheldigvis over stangen også. Puha det er aldrig rart at se på, men langt om længe fik de styr på hende igen og spændt fra. Efter et tjek på hest og vogn blev der spændt for igen og de skridtede en rundte, som hun tog flot. Lidt trav og så sluttede de med en god oplevelse. Desværre fik hun en hudafskrabning på indersiden af hasen og er noget hævet og uren stadig. Er det tydeligt i morgen tidligt kommer dyrlægen forbi, mere fordi hun ikke vil accepterer at vi vasker for meget. Der er kommet betændelse i det og skal renses. Uheldigvis har hun også fået mug i koden på samme ben, men det må vi gerne vaske. Vi satser på en stille uge og hun er i gang igen.